send email  

Safari niveau I

Indkvartering på niveau I omfatter safarilodges. Safarilodges findes i alle Afrikas safarilande, og de fleste safariområder har en eller flere safari-lodges. En lodge er et lille kompleks af hytter eller permanente luksustelte (teltlodges), der ligger i et safariområde. Til lodgen, der kan variere lidt i størrelse, hører restaurant, ofte swimmingpool, bar og have. Lodgens område er som regel indhegnet og giver mulighed for at gå en lille tur, men det må betragtes som et relativt lille område, hvor der ikke er mulighed for at “røre sig".
Indkvarteringen rangerer fra pænt til eksklusivt, og hytterne eller teltene er indrettet med senge, garderobe og badeværelse med brus. Foran værelset er der som regel en lille veranda, hvorfra man kan nyde udsigten og det forbipasserende dyreliv. På lodgens område er der altid mange fugle, aber og ofte egern og desmerdyr.

På safarilodges er alle måltider inkluderet. Morgenmad og frokost er som regel i form af buffet, mens middagen serveres ved bordet. På teltlodges er restauranten bygget under canvas, og dagens oplevelser på savannen bliver forlænget med aftenens og nattens lyde.
Livingstone Safari  |  Bernstorffsvej 140  |  2900 Hellerup  |  Tlf.: 3316 1916  |  Fax.: 3316 1917  |  E-Mail: mail@safari.dk
Åbningstid: mandag - torsdag kl. 09.30 - 17.00 | fredag kl. 09.30 - 16.00 | lørdag og søndag lukket.
Medlem af rejsegarantifonden: nr. 1048
Web: web: Travelmarket Interactive