Privatsafari
|

|
Det lyder fint, men det er egentlig bare en ganske fantastisk måde at rejse på. Privatsafari betyder, at man har sin egen safariguide og eget køretøj. Således er man ikke afhængig af andre deltagere.
Privatsafari giver mulighed for en særlig fleksibilitet. Rejsen behøver ikke som udgangspunkt at være skræddersyet. Som regel tager vi udgangspunkt i en af vores allerede velfungerende ruter og foretager justeringer, så det passer med jeres ønsker om rejselængde, ønsker om oplevelser og lignenden.
Dagsprogrammet kan let tilpasses i samråd med safariguiden, og man kan selv bestemme tempo, dyreønsker, variation i dyreliv og lignende. Er man få personer, f.eks. 2, vil man typisk skulle betale et tillæg for safarikøretøjet, men er man 4 eller flere bliver rejsen ikke dyrere. Er man således 4 personer eller flere bør man kraftigt overveje denne mulighed.
"Privatsafari" er meget nært beslægtet med vores begreb "familiesafari", der bygger på samme principper, men hvor der yderligere tages hensyn til eventuelle børn og deres alder.
|
|
|