Har du lyst til at høre mere?

Hwange Nationalpark er Zimbabwes første nationalpark. Den blev etableret i 1928 og i 1939 åbnet for offentligheden. Nationalparkerne i Zimbabwe udgør omtrent 13% af den samlede landmasse.

Landets mest frugtbare jord ligger i den østlige del, og derfor lå de fleste nationalparker og naturreservater i vest. Hwange Nationalpark er på ca. 15.000 km2 og ligger i nordvest, ca. 200 km syd for Victoria Falls og mod vest grænsende op mod Botswana.

Oprindeligt vandrede områdets dyreliv på tværs af landegrænser i deres søgen efter vand og føde - fuldstændig som alle andre steder i Afrika. I Hwange etablerede man derfor en rækker permanente vandhuller for at minimere vandringerne og gøre parken mere attraktiv året rundt for turisterne. Specielt elefanter har Hwange alle dage været kendt for, og i dag den samlede bestand på ca. 45.000. Derudover er parken hjemsted for over 100 forskellige dyrearter og 400 forskellige fuglearter.

Man kan køre til Hwange fra Victoria Falls ad rimelig god landevej på et par timer. Det vælger de fleste. Man kan også flyve dertil. Der ligger flere fantastiske camps i Hwange. Safari er godt året rundt. Perioden fra juli til oktober er tør og som i de fleste andre safariområderne er dyrelivet mest intensivt, men resten af året det også godt. I januar og februar falder det meste af nedbøren, men det er korte og kraftige byger, der giver naturen smukke grønne farver og kontraster. Dyrelivet spredes mere, men safari er stadig forrygende.

Start din rejseoplevelse allerede nu. Bestil privat foredrag.

For 30 år siden rejste jeg på safari til Afrika for første gang. Det har været fantastiske år med rigtig mange rejser på egen hånd, med min familie og som safariguide. Intet er ændret hvad angår min interesse og begejstring for dyrelivet og sletterne - og jeg elsker at fortælle om Afrika og arrangere oplevelser - for alle der har rejsetanker i retning af Afrika.

Livingstone Safari er lige netop dem man ikke skal gå udenom når man planlægger en rejse. Vi arrangerer rejser i alle prisklasser og du kan være helt sikkert på at vi gør det rigtigt, og at vi vejleder dig omkring alle de vigtige forhold om rejsen - inden du beslutter dig.