Har du lyst til at høre mere?

Privatsafari

Privatsafari er den mest populære safariform i store dele af Kenya og Tanzania. Essensen er, at man har egen safariguide og køretøj og ikke er afhængig af andre deltagere. Vi er godt klar over, at udtrykket er lidt udvandet. Vi startede med privatsafari for mere end 20 år siden - nu er det noget alle laver. Det ændrer ikke på, at det stadig er godt. Forskellen på os og andre er, at vi kun laver privatsafari i Kenya og Tanzania. Der er ingen grund til at være en del af en gruppe, når prisen er den samme, og oplevelsen er så meget større, når man ikke er afhængig af andre. Men der er flere steder i Afrika, hvor det ikke giver mening at være på privatsafari - dels ud fra en økonomisk betragtning, dels ud fra at fra at det ikke ændrer væsentligt på oplevelsen. Det forklarer vi gerne mere om.

Når vi anbefaler privatsafari, er det fordi det kan lade sig gøre uden meromkostning, hvis man f.eks. er 4 eller flere på en tur. Er man 2-3 personer, er der en relativt lille ekstrapris for køretøjet.

Privatsafari giver mulighed for at justere på vores ruter, overnatningssteder samt at tilføje ekstra spændende indhold efter netop jeres ønske. Det er ikke alle safariture, hvor privatsafari giver mening. Eksempelvis er det ikke særligt udbredt eller fordelagtigt i Botswana, Zambia og Zimbabwe – ligesom nogle safariture i Kenya og Tanzania. Hvis I føler, at netop dette safarikoncept kræver lidt mere forklaring så kontakt os gerne.

Aftal privat møde og gennemgang af mulighederne for jeres rejse.

Hvis I allerede er blevet godt inspireret, så ring og få en snak med os. Vi kan aftale at mødes til en nærmere gennemgang af muligheder eller vi kan lave et eller to forslag til jer, som kan bruges som udgangspunkt inden vi tager næste snak.